Liv for liv – samling af små, fængende krimier skrevet af flere store danske forfattere.
Undtagelsen – psykologisk thriller af Michael Jungesen, som er umulig at lægge fra sig, når man først er begyndt.
Stigninger og fald – utrolig sansemættet roman, som jeg dog ikke er færdig med endnu.
Mr. Y’s forbandelse – spøjs og  finurlig roman, der får en til at reflektere over den verden vi lever i.
Einsteins sidste teori – som Berlingske skrev i deres anmeldelse af den : “naturvidenskabens svar på Da Vinci-mysteriet”.
Forklædt som nazist – spændende beskrivelse af infiltreringen af det århusianske nazistmiljø.

Først en tak. En tak til alle de menneske som formede 2011. De mennesker, der sammen havde opture og nedture, hadede og elskede, følte rædsel og glæde.

Det forgangne år var i sandhed oprørets, fornyelsens og sammenholdets år. Både positivt, men også negativt.

I foråret begyndte et ulmende oprør i den arabiske verden. Dette udviklede sig, og hele verdens øjne hvilede snart på Egypten, Libyen og Tunesien. Det arabiske forår var begyndt. Der blev kæmpet mod traditioner og diktatorer. Alle modstandere stod sammen mod en fælles fjende. Ikke kun udholdenheden, men også sammenholdet i denne revolution var beundringsværdig.

Sammenhold og udholdenhed, dog af en anden kaliber, er også noget vi i Europa har brug for. 2011 var året, hvor konsekvenserne af den globale, finansielle krise for alvor blev mærkbare, ikke mindst i Europa. Som Helle Thorning fortæller i sin nytårstale, må de europæiske lande stå samme for at få Europas økonomi på ret køl igen.

2011 bragte også meget nyt med sig. For os i Danmark en ny regering og en ny statsminister. En kvindelig statsminister vel at mærke! Og dette bare ’sølle’ 96 år efter, at kvinder fik stemmeret i Danmark.

I sin nytårstale siger Helle Thorning også, at Danmark ikke er et land for de få, men for de mange. Der skal være plads til alle, til vores næste. Plads til vagabonden med den store, trist-udseende hund, snobben i det store kolde hus og pigen i den lokale kiosk. Vi tog ansvar for hinanden i 2011. Vi tager ansvar for hinanden til nytår. Vi vil tage ansvar for hinanden i 2012.

Vores næste er også folk, der kommer til Danmark. Folk, der kommer fra helt andre kulturer, og som skal integrere sig i et helt nyt samfund med helt nye traditioner og helt nye normer. Det kan være svært, og det skal vi huske. Jeg håber, at der i det nye år vil være mere fokus på alt det gode, som indvandring bringer til Danmark. Alle de nye kulturer og hvad de må bringe med sig. Danskerne skal lære ikke at være så xenofobiske, og i stedet skulle de tage imod indvandrerne med åbne arme og prøve at lære noget af dem, interessere sig for dem. Se dog, hvor fantastisk det er, at så mange af verdens nationaliteter er samlet i vores land!

2011 har også været demonstrantens år. Man kan nævne begivenheder i flæng, hvor demonstranter har sat dagsordenen. Det arabiske forår, Occupy Wall Street-demonstrationerne og unge arbejdsløse i England er bare nogen af begivenhederne. Demonstranten viser viljen til at ændre noget fysisk og samtidig til at sætte en politisk dagsorden. Time Magazine har også kåret demonstranten som årets person, og det med god grund.

I det nye år kommer alt ikke til at løse sig. Sådan sagde Helle Thorning i sin nytårstale. Men tingene vil bevæge sig i en positiv retning. Hvis vi kæmper for det!

Da jeg hoppede ind i det nye år, var det med håb om, at 2012 vil blive et år med nye mål, nye udfordringer og nye rejser.

Mål, som skal sættes og opfyldes. Om det er at få mere i løn, give flere penge til velgørenhed, forhøje sit gennemsnit eller være mere åben overfor nye mennesker er op til den enkelte. Bare målene opfyldes og hjælper til at udvikle os.

Både globalt og personligt vil udfordringerne være store i 2012. Europa og resten af verden står i en gældskrise. Samtidig udvikler lande som Iran nye højteknologiske våben. Og midt i alt dette postyr glemmes miljøkampen, som der for få år siden, var stor fokus på.

Med et nyt år kommer også nye rejser. For mig betyder det ture til Indien, Norge og Italien. Rejser til nye kulturer. Rejser, der udvikler mig som person. Rejser fyldt med minder. Et pusterum fra hverdagen, der fylder mig med energi, er, hvad rejser er.

Så hele jordens befolkning har en tung byrde at løfte i 2012. Jo flere vi er om at løfte, desto lettere bliver det for hver enkel.

Godt nytår!

Forsiden af Time Magazine, hvori demonstranten blev kåret som årets person. 

Her et uddrag fra bogen -http://politiken.dk/kultur/boger/faglitteratur_boger/ECE1092272/uddrag-forklaedt-som-nazist/

• Facebookdepression: Følelsen af ensomhed, fordi ens Facebookvenner – gennem statusopdateringer og billeder – ser ud til at have et langt mere spændende liv end en selv.
• Nettogeneration: Mennesker, der kun handler politisk, når det kan betale sig.
• Pædagoghåndtag: Det samme som “gåseøjne”.
• Refolution: Oprør med formål at omstøde et regime uden at svare igen med vold.
• Sædcellecykel: En cykel, der skal transportere frossen donorsæd.
• Ungebombe: En pendant til ordet “ældrebyrde”. Ordet beskriver det fænomen, at et stigende antal unge har dårlige fremtidsmuligheder.

Nogle af dem er ret sjove, mens andre beskriver et samfundsproblem – lille eller stort. Lige meget hvad, så er det i hvert tilfælde sjovt at sidde og kigge listen igennem!

Billede fra Politikens artikel om de nye danske ord. http://politiken.dk/kultur/article1479755.ece

Orgelspil
Lyder kedeligt, men alligevel.. Ret genial idé!!

http://politiken.dk/poltv/bagsidentv/ECE1467599/verdens-langsomste-koncert-skal-vare-639-aar/

Fredag var jeg til koncert på Kulturværftet i Helsingør. Det var arrangeret af OD-grupperne fra EG og HG, og der kom en hel del semikendte og kendte kunstnere. Bl.a. Kidd, Pharfar ooooooog ..(*tr0mmevirvel*) ULIGE NUMRE! Der er ikke så mange, der kender deres musik, men jeg gør, og jeg elsker den! Jeg troede ikke, at jeg kunne nå ind og se dem spille. Men det gjorde jeg! Hurra! Nåede lige akkurat at høre deres fantastiske sang ‘København’.

I dag var der så åbning af EGMUN på Glyptoteket i København. Her blev der holdt tale af konprinsesse Mary, skolens rektor, undervisningsminister Christine Antorini og nogle af de elever, der har været med til at arrangere EGMUN.

Marys tale var selvfølgelig meget formel, og lige efter bogen. Undervisningsministerens lidt længere, lidt mere kludret og med et par grumme kongruensfejl, der skar i ørerne. De arrangerende elevers taler var korte, dog med 1 minuts stilhed for ofrene ved Utøyia. Meget fint, men også lidt kuldegysvækkende (hvis der da er noget der hedder det) at tænke på igen igen. Og så var der rektors. Alle jeg snakkede med efterfølgende var enige om, at hans var den bedste. Han fik mange gode ting med, om demokrati og at vi var den generation, der skal give nyt liv og nye tanker til politik og demokrati i verden. En ting jeg dog bed mærke i var, at han sagde: “I don’t care if you want to do something about it. Just don’t say you didn’t know.” SMAK! De ramte han plet. Så kan jeg nok love for, at jeg ihvertfald kom til at tænke på fremtiden!

Besøg EGMUNs hjemmeside HER!

EGMUNs hjemmesides banner